bonus

bonus
Published on:

12th Feb 2022

Genhør: Pelle Dragsted om nordisk socialisme - adskiller den sig fra traditionel socialisme?

Genhør med det første afsnit af Samfundstanker, hvor Martin Ågerup får besøg af en gæst, som han er grundlæggende uenig med, nemlig Pelle Dragsted.

Er de frie markedskræfter løbet løbsk?

Bør vi have en mere ”demokratisk” økonomi? Og er planøkonomi efter sovjetisk forbillede løsningen for samfundet? Alt dette svarer Martin Ågerups gæst Pelle Dragsted på, der er tidl. Folketingsmedlem for Enhedslisten og forfatter til bogen ”Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi”. Pelle Dragsted ønsker et opgør med den gængse opfattelse af socialisme. Han ønsker, at privatejede virksomheder overgår til demokratiske ejerskabsformer eksempelvis til producentskooperativer eller forbrugerkooperativer. Derudover mener Pelle Dragsted, at man bør indføre en såkaldt ”demokratiskat” for virksomheder med mere end 100 ansatte, hvor man tager 2 pct. af virksomhedernes aktiekapital og overfører dem til en medarbejderfond.  Denne idé kalder Martin Ågerup for en ”tvangskollektivisering af det private erhvervsliv”. Dertil er Martin Ågerup kritisk over for, at man fremhæver en bestemt type ejerskabsform som bedre end andre. 

Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk  

Links:

Lønkvoten: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0300-loenkvoten-har-vaeret-stabil-de-seneste-50-aar/

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2018) Notat til ledelseskommissionen: Ledelseskvalitethttps://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf

Dragsted, Pelle (2021) Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi (København: Gyldendal). 

Ågerup, Martin (2021) ”Karl Iver Dahl-Madsen: Er der grænser for vækst?”, CEPOS, 26. maj: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/

Optagelsen er lavet d. 2. juni 2021.

Show artwork for Samfundstanker

About the Podcast

Samfundstanker
Udvid din horisont med ny viden om samfund, økonomi og politik
”Samfundstanker med Martin Ågerup” giver samfundsinteresserede lyttere indsigt i aktuelle temaer. Din vært er Martin Ågerup, direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Hvert afsnit er en samtale med en person, der udmærker sig ved at have særlig indsigt samt noget på hjerte. Podcasten har til formål at udvide lytternes horisont med ny viden og interessante idéer, samt at fremme en civiliseret og oplyst debat om samfundets indretning.

Martin Ågerup er direktør for CEPOS (Center for Politiske Studier). Martin er uddannet i økonomi og økonomisk historie ved universiteterne i Bristol og Exeter. Han er desuden forfatter til bøgerne Velfærd i det 21. århundrede (2017), Den retfærdige ulighed (2007), Enerne (2001) samt Dommedag er aflyst (2007) og er blogger på Jyllandsposten samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad.

I Bag Om Nyhederne fører vært Martin Ågerup og hans ekspertpanel dig hver uge dybere ned i substansen af de vigtigste aktuelle dagsordner i medierne. Programmet sætter fokus på vinkler der har været glemt, underbelyst eller misforstået, og slutter hver uge med den prestigefyldte kåring af ’Ugens Lyspunkt’ samt den mindre prangende ’Ugens Skævert’.

Bag Om Nyhedernes CEPOS-ekspertpanel består af vært og direktør Martin Ågerup, cheføkonom Mads Lundby Hansen, analysechef Otto Brøns-Petersen og forskningschef Karsten Bo Larsen.

About your host

Profile picture for Cepos Podcast

Cepos Podcast

CEPOS er en dansk uafhængig borgerlig-liberal tænketank.