Episode 38

full
Published on:

4th Aug 2021

Genhør: May Bjerre Eiby om demens, sit plejehjem og velfærd i den offentlige sektor

I dette afsnit får vært Martin Ågerup besøg af velfærdsiværksætter May Bjerre Eiby, der åbnede sit eget demensplejehjem Dagmarsminde i 2016. May Bjerre Eiby er sygeplejerske, kandidat i sygepleje samt forfatter to bøger om plejesektoren. I første del af afsnittet fortæller May Bjerre Eiby om sine erfaringer på sit plejehjem med beboere med demens. Ifølge May Bjerre Eiby er demens ikke så slem en sygdom, hvis den bliver behandlet ordentligt. Derudover forklarer hun, at man på hendes plejehjem prøver at fjerne medicineringen af beboerne, fjerne deres rollatorer og få dem ud af kørestolene. Hun forklarer også vigtigheden af, at beboerne bor i hjemmelige æstetiske omgivelser og får 1 times træning om dagen. I anden del af samtalen diskuterer Martin og May Bjerre Eiby udfordringerne i den offentlige plejesektor. Udfordringerne involverer magtfuldkommenhed blandt de offentlige ansatte, fokus på pauser, mangel på ansvar, institutionel indretning, overmedicinering og overdrevet vikarforbrug. 

Lyt til afsnittet, udvid din horisont og hør May Bjerre Eibys bud på en bedre plejepolitik.

Links:

Eiby (2017) ”Når omsorg er den bedste medicin”.

Eiby (2020) ”Omsorgsmanifestet: Hvordan vi skaber verdens bedste plejehjem”.

Lundby et al. (2020) ”Use of medication among nursing home residents: a Danish drug utilisation study”: https://academic.oup.com/ageing/article-abstract/doi/10.1093/ageing/afaa029/5799033?redirectedFrom=fulltext

Ågerup (2017) ”Velfærd i det 21. århundrede: fra tilsanding til innovation: skitse til et nyt nationalt kompromis”.

Ågerup (2019) ”Drop krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner. Fjern i stedet bureaukrati, så pædagogerne får mere tid til børnene”: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE11290970/drop-krav-om-minimumsnormeringer-i-daginstitutioner-fjern-i-stedet-bureaukrati-saa-paedagogerne-faar-mere-tid-til-boernene/

Ågerup (2019) ”Forskere går nu imod Bupl: Ikke belæg for at indføre minimumsnormeringer. Det er fagligheden, som skal forbedres”: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE11696170/forskere-gaar-nu-imod-bupl-ikke-belaeg-for-at-indfoere-minimumsnormeringer-det-er-fagligheden-som-skal-forbedres/


Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk

Optagelsen er lavet: 7. januar 2021

Show artwork for Samfundstanker

About the Podcast

Samfundstanker
Udvid din horisont med ny viden om samfund, økonomi og politik
”Samfundstanker med Martin Ågerup” giver samfundsinteresserede lyttere indsigt i aktuelle temaer. Din vært er Martin Ågerup, direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Hvert afsnit er en samtale med en person, der udmærker sig ved at have særlig indsigt samt noget på hjerte. Podcasten har til formål at udvide lytternes horisont med ny viden og interessante idéer, samt at fremme en civiliseret og oplyst debat om samfundets indretning.

Martin Ågerup er direktør for CEPOS (Center for Politiske Studier). Martin er uddannet i økonomi og økonomisk historie ved universiteterne i Bristol og Exeter. Han er desuden forfatter til bøgerne Velfærd i det 21. århundrede (2017), Den retfærdige ulighed (2007), Enerne (2001) samt Dommedag er aflyst (2007) og er blogger på Jyllandsposten samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad.

About your host

Profile picture for Cepos Podcast

Cepos Podcast

CEPOS arbejder for et samfund:

• Hvor det enkelte menneske respekteres som et unikt individ, der i videst muligt omfang kan nyde sin frihed i gensidig respekt for andres frihed, og hvis borgerlige frihedsrettigheder - herunder den private ejendomsret, ytringsfrihed og aftalefrihed - respekteres.

• Hvor borgere, der kan forsørge sig selv, modtager stadig mindre direkte eller indirekte støtte fra det offentlige for dermed at begrænse deres afhængighed af forsørgelse, fritage dem fra offentlig styring og styrke deres selvrespekt. De personlige skatter skal lempes i takt med, at støtten bortfalder.

• Hvor borgere, der ikke kan klare sig selv, hjælpes bedre end nu af det offentlige, der skal respektere dem som individer og give dem mulighed for i videst muligt omfang at indrette deres egen tilværelse og tage ansvar for sig selv.

• Hvor borgerne, civilsamfundet og markedet overtager stadig flere opgaver fra de skattefinansierede og politisk styrede, offentlige institutioner.

• Hvor det private erhvervsliv - uden at modtage statsstøtte i nogen form - sikres de bedst mulige skatte- og rammevilkår for at kunne konkurrere i den globale økonomi og dermed sikre vækst og velstand.

CEPOS (Center for Political Studies) is an independent Danish think tank promoting conservative and classical liberal ideas. CEPOS works for a society with more personal and economic freedom, rule of law, democracy and a limited government sustained by healthy civil institutions such as family, civil associations and cultural life.