bonus

bonus
Published on:

28th Jun 2021

10 Bag om Nyhederne 28.06.2021: Holder sygeplejerskernes argumenter for højere løn, hvad mener DI om selskabsskatten, hvor lander det hele med uddannelsespladserne, og hvordan går det for regeringen efter to år ved magten?

Sygeplejerskerne strejker på anden uge og har optrappet ordkrigen om deres lønkrav.

Senest har arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen dog været ude og kalde fortællingen om de lavtlønnede sygeplejersker for en ”myte”. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen har i en video henvendt til CEPOS igen bragt forkerte tal i spil, og hun bliver derfor Ugens Skævert i denne uge. Der er positive toner fra DI, som ønsker sænkelse af selskabsskatten og nye fradragsmuligheder sat på den politiske dagsorden. Ideerne støttes af blandt andre Henrik Dahl (LA) og Katrine Robsøe (R), som deler titlen som Ugens Lyspunkt. Den endelige aftale om udflytning af uddannelsespladserne endte med at blive et nederlag til regeringen, som ikke kunne få kravet om udflytning af 10 procent af studiepladserne på universiteterne igennem. Mads Lundby Hansen har for CEPOS lavet en video, hvori han nævner de væsentligste politiske resultater for Mette Frederiksens regering, siden den tiltrådte for 2 år siden. Der er ikke meget at rose – alle danskere er blevet fattigere på grund af skattestigninger. 

Links:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forsker-myte-sygeplejerskers-loen-skyldes-deres-koen 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forsker-det-passer-ikke-sygeplejersker-er-lavtloenned

https://finans.dk/politik/ECE13088102/di-uden-skattelettelser-taber-danske-virksomheder-kaploebet-efter-corona/?ctxref=ext

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-06-25-aftale-om-udflytning-af-uddannelser-pa-plads?fbclid=IwAR1gORYbcEayj8M_crO81Z7ain5pSgseDiCSpW_Vd5u5QL9d9hebagUe414

https://www.facebook.com/cepos/posts/3935881679821627

Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk  


Optagelsen er lavet: 28. juni 2021.  

Show artwork for Samfundstanker

About the Podcast

Samfundstanker
Udvid din horisont med ny viden om samfund, økonomi og politik
”Samfundstanker med Martin Ågerup” giver samfundsinteresserede lyttere indsigt i aktuelle temaer. Din vært er Martin Ågerup, direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Hvert afsnit er en samtale med en person, der udmærker sig ved at have særlig indsigt samt noget på hjerte. Podcasten har til formål at udvide lytternes horisont med ny viden og interessante idéer, samt at fremme en civiliseret og oplyst debat om samfundets indretning.

Martin Ågerup er direktør for CEPOS (Center for Politiske Studier). Martin er uddannet i økonomi og økonomisk historie ved universiteterne i Bristol og Exeter. Han er desuden forfatter til bøgerne Velfærd i det 21. århundrede (2017), Den retfærdige ulighed (2007), Enerne (2001) samt Dommedag er aflyst (2007) og er blogger på Jyllandsposten samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad.

About your host

Profile picture for Cepos Podcast

Cepos Podcast

CEPOS arbejder for et samfund:

• Hvor det enkelte menneske respekteres som et unikt individ, der i videst muligt omfang kan nyde sin frihed i gensidig respekt for andres frihed, og hvis borgerlige frihedsrettigheder - herunder den private ejendomsret, ytringsfrihed og aftalefrihed - respekteres.

• Hvor borgere, der kan forsørge sig selv, modtager stadig mindre direkte eller indirekte støtte fra det offentlige for dermed at begrænse deres afhængighed af forsørgelse, fritage dem fra offentlig styring og styrke deres selvrespekt. De personlige skatter skal lempes i takt med, at støtten bortfalder.

• Hvor borgere, der ikke kan klare sig selv, hjælpes bedre end nu af det offentlige, der skal respektere dem som individer og give dem mulighed for i videst muligt omfang at indrette deres egen tilværelse og tage ansvar for sig selv.

• Hvor borgerne, civilsamfundet og markedet overtager stadig flere opgaver fra de skattefinansierede og politisk styrede, offentlige institutioner.

• Hvor det private erhvervsliv - uden at modtage statsstøtte i nogen form - sikres de bedst mulige skatte- og rammevilkår for at kunne konkurrere i den globale økonomi og dermed sikre vækst og velstand.

CEPOS (Center for Political Studies) is an independent Danish think tank promoting conservative and classical liberal ideas. CEPOS works for a society with more personal and economic freedom, rule of law, democracy and a limited government sustained by healthy civil institutions such as family, civil associations and cultural life.