bonus

bonus
Published on:

10th May 2021

03 Bag Om Nyhederne 10.5.2021: Ydelseskommission, offentlige lønninger, patentbeskyttelse og en unødvendig sommerpakke

Der er registreret et stigende antal fattige danskere og fattige danske børn alene på grund af udbetalingen af de indefrosne feriepenge, da grænsen defineres ud fra medianindkomst. Bidens forslag om at ophæve patentbeskyttelsen, så udviklingslandene kan få hurtig og billig adgang til covidvaccinerne lyder godt, men er ifølge Otto Brøns-Petersen en meget dårlig idé. Sygeplejerskerne nærmer sig strejke. Der har været diskussion om, hvordan man beregner sygeplejerskernes løn, så det bliver opsummeret i dagens program. Ugens Lavpunkt er regeringens såkaldte sommerpakke til 1,6 mia kroner, som er en helt og aldeles overflødig hjælpepakke. Økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL er på trapperne hvordan skal borgernes penge bruges? Opvarmningen er i gang, og temaerne ser ud til at blive handicappede og de bugnende kommunekasser. Regeringen og de rødes 2025-klimamål er endnu en gang mål uden midler - og benspænd for det mest effektive værktøj, som er en ensartet CO2- afgift. 

Ugens Lyspunkt. Venstres retsordfører Jan E. Jørgensen, der i sidste uge gik ud og klart afviste, at Venstre kan lægge stemmer til den kontroversielle tryghedslov. Tak for det, Jan!  

Links: 

https://fm.dk/media/16614/faktaark_loenkommissionen.pdf

https://business.time.com/2011/08/16/paul-krugman-an-alien-invasion-could-fix-the-economy/?fbclid=IwAR2qaTAK3kURcg9BvvjwTf-9K91pztsUJtyFy_GWQ1cNteVuCtgklfxY-XQ

Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk  


Optagelsen er lavet: 10.maj 2021.  

Show artwork for Samfundstanker

About the Podcast

Samfundstanker
Udvid din horisont med ny viden om samfund, økonomi og politik
”Samfundstanker med Martin Ågerup” giver samfundsinteresserede lyttere indsigt i aktuelle temaer. Din vært er Martin Ågerup, direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Hvert afsnit er en samtale med en person, der udmærker sig ved at have særlig indsigt samt noget på hjerte. Podcasten har til formål at udvide lytternes horisont med ny viden og interessante idéer, samt at fremme en civiliseret og oplyst debat om samfundets indretning.

Martin Ågerup er direktør for CEPOS (Center for Politiske Studier). Martin er uddannet i økonomi og økonomisk historie ved universiteterne i Bristol og Exeter. Han er desuden forfatter til bøgerne Velfærd i det 21. århundrede (2017), Den retfærdige ulighed (2007), Enerne (2001) samt Dommedag er aflyst (2007) og er blogger på Jyllandsposten samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad.

About your host

Profile picture for Cepos Podcast

Cepos Podcast

CEPOS arbejder for et samfund:

• Hvor det enkelte menneske respekteres som et unikt individ, der i videst muligt omfang kan nyde sin frihed i gensidig respekt for andres frihed, og hvis borgerlige frihedsrettigheder - herunder den private ejendomsret, ytringsfrihed og aftalefrihed - respekteres.

• Hvor borgere, der kan forsørge sig selv, modtager stadig mindre direkte eller indirekte støtte fra det offentlige for dermed at begrænse deres afhængighed af forsørgelse, fritage dem fra offentlig styring og styrke deres selvrespekt. De personlige skatter skal lempes i takt med, at støtten bortfalder.

• Hvor borgere, der ikke kan klare sig selv, hjælpes bedre end nu af det offentlige, der skal respektere dem som individer og give dem mulighed for i videst muligt omfang at indrette deres egen tilværelse og tage ansvar for sig selv.

• Hvor borgerne, civilsamfundet og markedet overtager stadig flere opgaver fra de skattefinansierede og politisk styrede, offentlige institutioner.

• Hvor det private erhvervsliv - uden at modtage statsstøtte i nogen form - sikres de bedst mulige skatte- og rammevilkår for at kunne konkurrere i den globale økonomi og dermed sikre vækst og velstand.

CEPOS (Center for Political Studies) is an independent Danish think tank promoting conservative and classical liberal ideas. CEPOS works for a society with more personal and economic freedom, rule of law, democracy and a limited government sustained by healthy civil institutions such as family, civil associations and cultural life.